Hvide Sande Havn

Sildefiskeri i Hvide Sande Havn.

Hvide Sande Havn – info

Hvide Sande Havn har altid været et yndet besøgsmål for lystfiskere. Det har altid været populært at fiske efter de mange sild og hornfisk, men også andre arter er at finde i området både i- og udenfor havnen.

Torsk, fladfisk, havbars, ål, ålekvabbe, multe, makrel og til tider stavsild. Der er også laks og havørreder, men de må ikke fanges.

Det koster penge at fiske i Hvide Sande Havn i dag. Se pris her og køb fiskekort online: Fiskekort…
Fiskekortet kan også købes fysisk i grejbutikken, Kott Fritid, på Nørregade 2A i Hvide Sande.
Med i prisen får man som lystfisker adgang til is, så man kan holde de fangede fisk afkølede, samt renseborde med rindende vand.

Lystfiskeri fra Hvide Sande Havn

Se dette kort som viser betalingszonerne i havneområdet: Klik her…

Sild – Sildene ankommer i enorme stimer i midten af marts og kan fanges frem til ca. midten af maj. Perioden kan variere lidt.
Omkring september ankommer høstsilden.
Sildene fanges oftest fra slusen og ud til ca. midten af havnen.

Fangstmetoder: Et sildeforfang og et lod eller blink for enden af forfanget er vejen frem. Kast ud og start din indspinning umiddelbart efter. Når linen rulles tilbage på hjulet, kan man krydre med langsomme ryk i stangen, som giver mere liv til de små fiskeimitationer på forfanget.

Makrel – Makrellerne kan fanget stort set overalt i Hvide Sande Havn. De kan også fanges fra stranden ude langs Vestkysten. Højsommeren/sensommeren er tiden for fangst af makrel. Typisk fra august.

Fangstmetoder: Man kan bruge makrelforfang, blink, prop og sildestykker, kystwobler og flue – kastet både med fluestangen fra evt. ydermolerne eller med bombardaflåd og spinnestang.

Torsk og sej – Torskefiskene er at finde inde i havnen. Men henunder aften, kan de nogengange fanges fra ydermolerne også. Sommeren er en god tid til fangst af torsk og sej, men også vintersæsonen har sine gode perioder.

Fangstmetoder: Forfang med sildestykker, børsteorm, sandorm eller rejer kan være fangstgivende. Man kan også benytte blink eller jigs med gummidyr eller shads (Fiskeimitationer i gummi med flad hale)

Rødspætte og skrubbe – Fladfiskene kan i og for sig fanges året rundt i havnen, samt ude fra stranden.

Fangstmetoder: Her kan bruges et klassisk forfang med 2 kroge og et lod. Børsteorm eller sandorm er at foretrække, når fladfiskene skal fanges.

Multe – Multen ankommer sydfra allerede i maj måned og bliver sommeren over. Den kan fanges fra molerne, men er oftest til at få i tale i havnens yderområder. Der hvor alle andre ikke går og fisker.

Fangstmetoder: Brug et gennemsigtigt penneflåd og lidt hvidt brød. Det kræver forsigtighed at fange denne fisk, som både er sky og nærmest alt-seende.

Ål og ålekvabbe – Ålene kan fanges overalt i Hvide sande Havn. Nogle af de steder hvor der renses fisk hver dag, er et godt sted at begynde. Her menes både rensepladser for erhvervsfiskere og lystfiskere. Ålene kan fanges fra ca. maj og hele sommeren igennem.
Ålekvabberne kan fanges fra tidlig forår til sen efterår.

Fangstmetoder: Brug gerne regnorm eller sandorm. Fiskestykker kan også være fangstgivende. Et almindeligt forfang med 2 kroge er nok når ålene skal fanges.

Læs mere om havbarsfiskeri og fiskeri efter stavsild her:

Mindstemål og fredningstider

Det er vigtigt at sætte sig ind i mindstemålene på fisk, samt fredningstiderne hvor fiskene er fredet. Læs mere om det her:

Saltvandfisk mindstemål: Klik her… – Saltvandsfisk fredningstider: Klik her…

Parkering

Man kan parkere flere steder i Hvide Sande, når der skal fiskes. Her er nogle af mulighederne:

Rigtig god fornøjelse med dit fiskeri i Hvide Sande Havn.

Jari – Lystfiskeri Danmark.


Vil man ikke betale for at fiske, udover for Statens Fisketegn, så kan man besøge denne havn: Thorsminde Havn…