Sådan fanger man makrel

Sådan fanger man makrel langs Vestkysten.

Sådan fanger man makrel

Sådan fanger man makrel langs Vestkysten og i havnene på den nemmest måde.

  1. Mindstemålet på makrellerne er 30 cm. Alle under skal genudsættes.
  2. Husk altid at have noget med til at køle makrellerne i. De bliver hurtigt dårlige i solen.
  3. Tag kun dem du og din familie kan spise og ikke flere. Overfiskeri er et problem i Danmark også når det gælder det foretaget af lystfiskere.

Fangstmetoder

  • Blink.
  • Makrelforfang og blink eller lod.
  • Prop og silde-, brisling- eller tobisstykker/strimler.

Fangstmetoder

Blink har alle dage været effektivt til makrel. At bruge dem er også simpelt. Kast ud og spin ind. Både jævn- og ujævn indspinning fungerer. Nogle dage vil de hellere have det ene end det andet. Det er op til lystfiskeren at finde ud af hvilken indspinning de foretrækker på dagen.
Metoden dur både i havnene og langs stranden.

Makrelforfang og blink eller lod, en metode som oftest bruges i havnene. Kast ud og lad forfang og blink eller lod synke en anelse. Spind derefter ind og lad, efter 5-6 omgange, forfanget falde lidt i i dybden igen – spin derefter ind igen. Sådan gør man kontinuerligt. De små fiskeimitationer på forfanget ligner på den måde en lille stime i vandet. En stime i bevægelse. Om scenariet ligner en stime af småfisk på flugt fra makrellerne, kan man kun gisne om. Man ved det ikke, men det fungerer…

Prop og silde-, brisling- eller tobisstykker/strimler er både en sjov og effektiv fangstmetode til makrel. Proppen går under så snart makrellen tager fat. Et visuelt skue, som bringer de fleste lystfiskere tilbage til barndommen og glæden ved lystfiskeri.
Brug en enkeltkrog eller trekrog denne denne fangstmetode. Et lod som lige nøjagtig holder proppen stående er en nødvendighed. Både for bedre krogning, men også så man kan kaste langt nok, de steder det er nødvendigt.

God fornøjelse.

Jari.


Læs mere om makrelhavnene her: Hvide Sande Havn… og Thorsminde Havn…