Sommerens delikate ål
Sommerens delikate ål – info
Sommerens delikate ål kan fanges overalt i Ringkøbing Fjord. Nogle fiskepladser er dog lettere at få succes ved end andre. Man kan i bund og grund regne med, at der er ål hvor der er siv. Ofte er ålene også hvor der er større sten, stolper og bropiller af eksempelvis træ i vandet.
At fange ål i fjorden er ganske simpelt. Det kan gøres med en prop og en regnorm eller med et almindeligt forfang – et lod og 2 kroge, ganske som bruges til fangst af fladfisk.
Når der fiskes efter de større og helt store ål til røgning, kan man bruge en skalle, en brisling eller en sild. De store ål spiser gerne fisk. Igen kan en prop bruges, men man kan også nøjes med et lod og en større enkeltkrog, hvis en trekrog ikke bruges. Uanset om man bruger prop eller fisker på bund med et lod, skal den ene krog fra trekrogen sættes i ryggen på fisken, gerne lige over hovedet. Bruger man en større enkeltkrog, skal krogen sættes samme sted, men man skal sørge for at spidsen er fri.
En tredie metode er at bruge 2 mindre trekroge og sætte en af krogene oppe ved hovedet og en ca. midt på ryggen. Ved begge kroge er det en fordel at have 2 kroge fri.
Sommerens delikate ål – let tilgængelige fiskepladser
Nymindegab Havn ved Esehytterne/Esehusene (Gamle fiskerhytter).
Her kan man parkere ved fiskepladsen og spise sin madpakke i en af hytterne.
Find fiskepladsen her: Parkering og fiskeplads…
Ålene kan være overalt ved denne fiskeplads.
Bedste fisketid: Aften og nat.
Bork Havn må ikke fiskes i, men der er ål langs den nordøstlige side på ydersiden.
Find parkeringspladsen her: Parkering…
Gå mod nordvest for at komme ud på tangen: Her…
Ålene er ofte at finde tæt op ad sivene.
Bedste fisketid: Aften og nat.
Hvide Sande Havn er en betalingshavn i dag. Man skal betale for at fiske i bestemte zoner af havnen. Læs mere her:
Parker her: Den store parkeringsplads…
Fiskepladsen: Indersiden af slusen…
Ålene er langs hele strækningen.
Bedste fisketid: Aften og nat.
Sommerens ål – i mørket
Når der fiskes i aftenskumringen og i nattens mulm og mørke, kan man udstyre enten sin stang eller sin prop med hjælpende indikatorer for hug. Til stangen kan man købe en klokke som kan spændes på spidsen. Når ålen hugger ringer klokken. Til proppen kan man købe et knæklys, når proppen bevæger sig eller går under er der bid…
Husk evt. en dyb spand og en lygte. Ålene kan uden problemer vikle alt ind i hinanden, så er det rart at have lys med sig. Spanden kommer man længst med når der er et tilhørende låg. Ålene kan komme op af det meste.
Et viskestykke eller lignende til håndtering af ålen, når den f.eks. skal afkroges, er også en god ide.
Opskrifter på ål
Der er mange måder at lave ål på. Røget ål og stegt ål er dog de mest almindelige. Her kan du også se andre måder at lave ålene på, skulle du være så heldig at fange nogle.
- 4 opskrifter…
- Stegte ål med stuvede kartofler…
- Grillstegte ål m. kold kartoffelsalat…
- Varmrøgning af ål…
Hvis du er til simpel varm- eller koldrøgning af fisk kan du evt. læse denne artikel: Vil du røge dine fisk selv?
Knæk og bræk med sommerens delikate ål.
Jari P. – Lystfiskeri i Ringkøbing Fjord.
Læs mere om hvordan de store ål fanges her: Ålefiskeri…