Thorsminde Havn
Thorsminde Havn – info
Thorsminde Havn er et lille lystfiskerparadis nord for Ringkøbing Fjord. Man kan i og for sig fange de samme fiskearter her, som man kan i den langt større Hvide Sande Havn.
For at fiske fra denne havn og langs stranden udenfor, kræves Statens Fisketegn. Læs mere om det her: Statens Fisketegn…
I havnen kan man fange mange fiskearter. Der er dog 2 af arterne man ikke må hjemtage. Havørred og laks.
Derimod må man gerne tage følgende fiskearter med hjem:
Ål – sommersæsonen er bedst.
Skrubbe – året rundt.
Rødspætte – sommersæsonen er at foretrække.
Torsk – året rundt. Topsæsonerne er sommer og vinter. Havnen er dog ikke kendt for stabilt torskefiskeri.
Sej – året rundt. Sommersæsonen er at foretrække. Fiskeriet er, ligesom torskefiskeriet, ikke stabilt.
Havbars – nogle år undtaget. Læs mere: Havbars i Danmark…
Fang havbars fra ca. juni til oktober.
Stavsild – hvad er det? Læs mere: Stavsild…
Stavsilden hører sensommeren til. Nogle år starter fiskeriet allerede fra juni.
Hornfisk – Hornfiskene kommer i april/maj.
Sild – Sildefiskeriet starter nogle år allerede fra marts.
Ålekvabbe – sommersæsonen er den mest givende.
Makrel – fiskeriet efter makrel starter typisk i sensommeren, men nogle år allerede fra juni.
Multe – multen er at finde allerede fra maj måned.
Tobis – sommerhalvåret.
Brisling – sommerhalvåret.
Pighvar – fanges typisk fra stranden udenfor havnen. Forår og efterår er at foretrække. Men de kan fanges i hele sommersæsonen også.
Lystfiskeri fra Thorsminde Havn
Man kan fiske på begge sider af slusen imellem Vesterhavet, Thorsminde Havn og Nissum Fjord.
Der er mange lystfiskere når der er sild, hornfisk og makrel. Men generelt er der plads til alle og der er ofte også dage hvor få lystfiskere er at finde.
Ydersiden af slusen og ud til havet
Man kan fiske fra begge sider af havnen. Sydsiden er let tilgængelig og børnevenlig. Det samme gør sig gældende for starten af nordsiden. Derefter skal man fiske fra sten.
Man kan også køre op til stranden og til den ydre del af havnen på ydersiden. Her kan både fiskes fra mole, stenmole og kaj. Parker her…
Indersiden af slusen ind til Nissum Fjord
Den mest børnevenlige del af indersiden, kan findes på sydsiden. Dog er nordsiden også let tilgængelig, men ikke så givende. Fiskeriet efter skrubber er undtagelsen.
Mindstemål og fredningstider
Det er vigtigt at sætte sig ind i mindstemålene på fisk, samt fredningstiderne hvor fiskene er fredet. Læs mere om det her:
Saltvandfisk mindstemål: Klik her… – Saltvandsfisk fredningstider: Klik her…
Rigtig god fornøjelse med dit fiskeri i denne skønne vestjyske havn.
Jari – Lystfiskeri Danmark.
Se denne fiskevideo fra en af havnens ydermoler her: Stavsild – Danmarks Tarpon…